Vores Historie
Skuldelev Dukkemuseum og Legetøjssamling stiftet 1989

Velkommen til vores museum, som vi er sikre på vil bringe nostalgien frem hos enhver. Museet, der er 100% privatejet blev til på baggrund af en dukkesamling, der på et tidspunkt fyldte næsten hele vores stue, og da nabohuset, der tilhørte Selsø Lindholm Gods blev ledigt, øjnede vi muligheden for at åbne et Dukke og Legetøjsmuseum. Vi fik lov til at købe huset efter kontakt med godset og det blev rammen for stort set alt det legetøj, som børn har leget med igennem mere end 100 år. Her er alt i dukker, påklædningsdukker, dukkekomfurer og dukkehuse med alverdens tilbehør, som afspejler tiden, fra dengang oldemor / Bedstemor var barn. Museet indeholder desuden en stor mængde drengelegetøj såsom modelbiler, modeltog, tinsoldater, bondegårde og meget mere. Medbring gerne madkurven og nyd den i vores hyggelige museumshave eller i den overdækkede havestue i selskab med bl.a. kanariefugle, papegøjer og smukke fisk i havedammen.

Handikapvenligt toilet forefindes